Sammen bygger vi til fremtiden

Hos Lars Pedersen & Søn A/S har vi mange års erfaring og specialiserer os inden for jord, kloak, beton og murerarbejde. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og samarbejdspartnere for at skabe byggeri af høj kvalitet, der holder i længden. Uanset om det drejer sig om fag-, hoved- eller totalentrepriser, er vores fokus at levere solide og gennemtænkte resultater fra start til slut.

Vi løser et bredt udvalg af byggeopgaver inden for erhverv, landbrug, biogas og boligbyggeri. Vi insisterer på at være en samarbejdspartner, der er nem at arbejde med, og vi leverer gennemtænkte, fremtidssikrede løsninger. Fra første streg til sidste sten skaber vi stærke relationer til vores kunder – hvilket betyder, at de ofte vender tilbage og anbefaler os videre.

Et stærkt team bag

Hos Lars Pedersen & Søn (LPSBYG) tror vi på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater. Vi prioriterer trivsel, sammenhold og faglig udvikling, fordi vi ved, at ordentlige rammer på arbejdspladsen styrker både arbejdsglæden og kvaliteten på byggepladsen – og giver plads til et godt liv derhjemme. Vi fokuserer på at skabe stærke og velfungerende teams, der løfter hinanden og vores projekter.

Generationers go´opførsel

Vores historie begyndte i 1957, da Lars Pedersen grundlagde sin murerforretning i Suldrup. I 1974 blev sønnen Flemming Thomasberg Pedersen en del af virksomheden, der samtidig skiftede navn til Lars Pedersen & Søn ApS. I 1999 overtog tredje generation, René Thomasbjerg, ledelsen af virksomheden via Lars Pedersen & Søn A/S. 

Siden begyndelsen har vores mantra været det samme: Lars Pedersen & Søn skal være en solid og pålidelig samarbejdspartner, der altid opfører sig ordentligt. I dag kalder vi det "Generationers go’ opførsel" – en værdi, der har fulgt os gennem tre generationer og fortsat er grundlaget for vores arbejde.

Lars pedersen

Lars Pedersen

Flemming Thomasberg

Flemming Thomasberg Pedersen

René Thomasberg

René Thomasbjerg