Den 5. februar 2024 kunne vi byde velkommen til Julie Hvilsom Poulsen, som er startet som projektassistent hos Lars Pedersen & Søn. Hun skal fremover arbejde tæt sammen med vores projektledere og bidrage til den daglige koordinering af virksomhedens mange byggeprojekter.

Julie er 29 år og bor i Vognsild nær Aars sammen med sin mand og deres to børn. Hun er uddannet Jordbrugsteknolog med specialisering i Landskab og anlæg, og kommer fra en stilling som Back Office-medarbejder hos Buus Anlægsgartner.

Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at få Julie med på holdet – klar til at styrke projektorganisationen med sin erfaring og faglighed.