I 2025 fik Findelstrupgaard ved Ferslev opført en ny, moderne staldtilbygning på 1.147 m², udført i totalentreprise af Lars Pedersen & Søn. Som en del af projektet etablerede vi også en ny grusplads, der sikrer nem adgang og optimal funktionalitet.
Vi varetog hele processen – fra idé og projektering til udførelse – og stod for alt fra gravearbejde, kloakering og støbning af fundament til etablering af gyllekanaler, sengebåse med madrasser, krybbekanter og foderbord. Derudover leverede vi spær til byggeriet.
Med fokus på kvalitet, funktionalitet og holdbarhed har vi skabt en fremtidssikret stald, der understøtter en effektiv og velfungerende kvægproduktion.
Opførelsesår: 2025
Totalentreprise: Lars Pedersen & Søn A/S
Projektleder: Johnny Kristensen