Favrskov Biogas er ét af fem jyske biogasanlæg, hvor vi har været med til at etablere CCS-anlæg (Carbon Capture and Storage). Anlægget indfanger og lagrer den CO₂, der frigives under biogasproduktionen. Med denne teknologi opsamles CO₂’en direkte i processen, omdannes til flydende form og transporteres herefter til permanent lagring. På den måde undgår man, at CO₂’en ender i atmosfæren.
Når CO₂’en er opsamlet og nedkølet til flydende form, fyldes den på specialbyggede tanke og transporteres til Esbjerg. Her lastes den ombord på skibe, der sejler den til Nini Vest-feltet i Nordsøen. CO₂’en pumpes derefter ned i undergrunden og lagres permanent i tidligere oliereservoirer.
Favrskov Biogas er det første anlæg i rækken, som vi har færdiggjort, og hvor vi har udført både jord-, kloak- og betonarbejdet. Det særlige ved netop dette projekt er, at CCS-anlæggene skulle placeres forskellige steder på matriklen – modsat de øvrige biogasanlæg, hvor installationerne er samlet ét sted. Det har stillet ekstra høje krav til vores biogas-team, da store dele af ledningsarbejdet både skulle føres i jorden og i luften på borede betonfundamenter.
CCS-projektet omfatter følgende fem biogasanlæg i Jylland:
En særlig tak til NORTH-TEC Denmark ApS for samarbejdet og at vi må dele de flotte dronebilleder.
Opførelsesår: 2025
Fagentreprise: Jord, kloak og beton
Projektleder: Johnny Kristensen