Formand/Byggeleder til familievirksomhed
Har du lyst til at styre byggeopgaver indenfor jord-, kloak- og betonarbejde sikkert i mål?
Savner du en uformel arbejdsplads med højt til loftet og let til grin?
Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter som vores nye byggeleder.
Vores nye kollega vil gerne vokse med jobbet og er klar til at træde ind i rollen som leder. Hos os kan du se frem til et job i en flad og uformel organisation med stor handlefrihed og gode muligheder for udvikling.
Om jobbet
Gennemføre og koordinere byggesager i forbindelse med udførsel af jord-, kloak- og betonarbejde. Planlægning og styring af virksomhedens egne håndværkere og materiel primært inden for jord-, kloak- og betonarbejde. Styring af fagentrepriser ved mindre erhvervs- og boligprojekter.
Hvem er du?
Du har håndværksmæssig baggrund og erfaring med faget gennem flere år.
Du har evt. en overbygning som bygningskonstruktør.
Du er evt. formand nu – med ambitioner om at blive byggeleder
Du besidder godt købmandskab og vilje til at lykkes.
Du har let ved at motivere, lede og skabe tillid blandt dine kolleger.
Du har et godt overblik og en naturlig evne til at planlægge og prioritere.
Du har et stort drive og engagement.
Lidt om os
Lars Pedersen & Søn er et moderne nordjysk byggefirma med fokus på murer- og entreprenøropgaver inden for boliger, erhverv, industri og landbrug. Her arbejder 40 drivkraftige medarbejdere hver dag for at bygge løsninger til fremtiden – i en tæt dialog med vores kunder. Til godt udført arbejde hører også ordentlige rammer for vores team. Derfor går hverdagens løsninger hånd i hånd med sammenhold, arbejdsglæde, trivsel, udvikling og god opførsel.
Skal vi være kolleger?
Så send en ansøgning til info@lpsbyg.dk senest 25. september 2021 eller ring til René Thomasbjerg på tlf: 40278126, hvis du har spørgsmål.
Løn efter kvalifikationer. Egen firmabil vil blive stillet til rådighed. Dit primære arbejdsområde bliver Himmerland.
Vi glæder os til at lære dig at kende.